Foreningen vedligeholder vandrøret i kælderen frem til din vandmåler. Konstaterer du utætheder på dette rør, skal du straks kontakte bestyrelsen.
Yderligere information om vandforsyningen
- Vand leveres fra Tårnby Forsyning, og vandforsyningen sker fra Ny Skelgårdsvej.
- Alle huse har egen vandmåler som er tilsluttet de fælles vandrør som løber gennem kældrene.
- Utætheder/reparationer på de fælles vandrør inden vandmålerne er foreningens ansvar. Efter vandmåleren er det egen VVS’er.
Ved reparationer på fællerørene skal der først lukkes for vandet i hele den pågældende husrække:
Storedal og Borgdal:
På det nordlige fortov på Ny Skelgårdsvej ud for de 2 husrækker findes stophaner (små runde blå dæksler). Her lukkes for hele rækken.
Stendal og Majdal:
På det sydlige fortov på Ny Skelgårdsvej ud for de 2 husrækker findes stophaner (små runde blå dæksler). Her lukkes for hele rækken. Vær opmærksom på der er flere blå dæksler, så find det rigtige.
Ekkodal – ulige numre:
Ud for Ekkodal 13 – under jorden ved hækken – og ca ud for hoveddøren ligger stophanen til nr. 1 -13.
Ekkodal – lige numre:
Vandet føres ind i kælderen i Ekkodal 14. Hvor stophanen er, vides pt. ikke.